tirsdag den 26. februar 2013

Give away hos MyminMy

Faldt lige over denne GIVE AWAY. Jeg er helt vild med farverne.


Projekt Voksi Del I

Nu er der gang i Voksi-projektet. Jeg har købt en ældre (gaaammmel) Voksi på DBA.dk med tilhørende dyner. Betrækket har jeg tænkt mig at klippe op og derved have et mønster.

 
Jeg har tegnet et diagram/skitse af hvor der er huller til snørrer og til bærehåndtag.

 
Et styk mønster til ydre og indre del. Jeg har ladet løkker og knap sidde på delene.
 
Næste delmål er at få klippet mønsterdelene i det stof som det endelige betræk skal være i. Jeg har vist stoffet HER.

lørdag den 23. februar 2013

Endelig...

Så skete det endelig. Lille Olivia blev født tidligt i morges... Mor og vidunder har det godt og kom hjem efter få timer.

Min søster har 3 dejlige børn i forvejen så Olivia har en forfærdelig masse søskendekærlighed i vente.

Projekt Voksi er hermed også blevet mere presserende. Mon ikke det kunne lykkes at få lidt tid til at få den klippet i morgen :-)

fredag den 22. februar 2013

Stilhed

Der har været meget stille på bloggen i et par uger nu.
Min far døde i sit hjem søndag d 10. feb... Det kom som et stort chok og var på ingen måde ventet.
Selvom man har mest lyst til at kravle under dynene og ikke komme frem igen melder der sig en h... masse spørgsmål og praktiske ting. Begravelse/bisættelse - hvor og hvornår... Økonomi - hvordan og hvor meget... Rydning af lejlighed - hvor, hvornår og hvordan... Skifteretten... Begravelseshjælp fra kommunen. Jeg kan love, det har været op ad bakke. Kommunen især... hold da kæft en tung arbejdsgang.

Bisættelsen blev overstået inden for få dage takket være kirken og præsten.




Både sprutteindsamling og Projekt Voksi har været ladt i stikken (min søster har ikke født endnu så måske når jeg det stadig), men der er sket andre ting med vores nye gamle hus.
 

torsdag den 7. februar 2013

Uhhh... Nu har jeg travlt.

Min søster havde fødselsdag i går, er syg og er begyndt at få kraftige plukveer (hedder det det når man åbner sig af det?). Hun havde været et smut forbi sygehuset, som havde sagt at hun var 3 cm åben og at de ikke ville stoppe veererne hvis hun gik i aktiv fødsel. Hun er i dag 35/5. Nå... Men så er jeg ved at have lidt travlt med Projekt Voksi, weekenden må vise lidt fremskridt.

Stoffet til den inderste del har jeg vist, Småfolk stoffet skal bruges til ydersiden.

Dåselatter

En af de "personlighedstræk" min husbond ikke sætter helt vild pris på er at jeg kan finde på at købe ting fordi de er sjove, flotte, skæge, skæve eller i den dur... og jeg har gjort det igen i dag.

 
To stk dåsemakrel..... flotte er de da. Jeg kunne i hvert fald ikke stå for dem.
Regner med de skal åbnes på søndag og spises på helt frisk rugbrød.

tirsdag den 5. februar 2013

Yaaaay.

Havde set denne bog hos en veninde for noget tid siden og var blevet en smule misundelig... og så glemt den lidt igen. Nu har jeg fundet den i Bilka ved et tilfælde.




Den har tykke lækre sider.... Helt perfekt til Pruttens små tumlinge-fingre

Vores nye gamle hus

For et halvt år siden flyttede vi ind i vores første hus. Fra lejet lejlighed midt i byen til eget hus i udkanten af kommunen. En omvæltning vi har adapteret til hurtigt. Vi er så glade for at være her og endnu mere når småting falder på plads.
Vi har endelig fået sat en lampe op i en meget mørk krog... og det er så dejligt.


Lampen er meget grøn (grøn er lige så stille blevet et "tema" i vores køkken)... og købt i ILVA på udsalg.



 

fredag den 1. februar 2013

Lækkerier med posten.

Så var der lækkerier med posten igår.
De fine navnebånd har jeg købt hos ikastetiket.dk
Stoffet med stjerner skal bruges til Projekt Voksipose til min søster som venter en lille pige hvornår det skal være. Det er købt hos Malika og Rosa HER